Break Pointer´s - Vi videregiver viden, Helt gratis!

Der er så meget at forholde sig til når man er på jagt efter nyt udstyr. Hvilken ketcher skal jeg have? Hvilke strenge? Hvordan skal den strenges? Hvilken grebstørrelse skal jeg have? Spørgsmålene er mange, og svarene endnu flere - oftest forkerte. Vi forsøger at skitsere strenge så kort og præcist vi kan. Er du stadig i tvivl? Så besøg os endelig i vores Pro Shop eller giv os et kald - Vi er altid klar til at hjælpe dig videre.

Break Point - Lidt om os

Break Point er stiftet og eksistere på en uendelig kærlighed til tennis.

Virksomheden startede op 2015 og målet var at producere og levere opstrengninger af højeste kvalitet. Det er det stadigvæk. Det er i særdeleshed dér vores stolthed ligger. Opstrengninger skal tilpasses dig! Din ketcher, din spillestil, din teknik og ønsker. Det er svært at vælge, det ved vi godt. Derfor vil vi gerne tage dig i hånden og guide dig mod et bedre setup. 

Vi har udviklet os siden - Meget endda, og kan derfor tilbyde dig et flot udvalg af tennisudstyr, enten på siden her eller fra vores elskede Pro Shop i hjertet af KB Tennisklub på Frederiksberg i København.

Vi er ikke dem med det største vareudvalg. På ingen måde. Men vores viden og ekspertise finder du ikke nogen andre steder. Vi er passioneret, vi er tennisnørder. Vi bruger uanet mængder tid på at dygtiggøre vores håndværk og øge vores viden om produkterne. Ikke blot vores egne, men om det meste på markedet! Vi ønsker blot at sende dig ud af døren af udstyr som det helt rette til netop dig!